Beskrivelse
Santa Lucrezia
Cisterna d’Asti, et lille jordstykke på kun 1,8 ha beplantet med den røde druesort CROATINA, som giver mulighed for fremstilling af denne behagelige rødvin – begrænset til en årlig produktion på kun 7000 flasker.
Efter lagring i 18 måneder på egetræsfade og mindst 12 måneder på flaske har Santa Lucrecia en intens rubinrød farve. Vinen har friske noter med hints af hindbær, jordbær og blåbær. I munden kan du fornemme træagtige nuancer af harpiks med krydrede balsamiske noter.
Smagen er rig og velafbalanceret, med let tendens til halvsødme, god friskhed og en tæt tanninkonsistens som er godt integreret i strukturen.