Varenr.: 7-730

Spumante Icy – Villa Loren

Spumante Icy

Frisk og let drikke spumante i en flot flaske. Vinen er klassefiseret extra dry, altså ekstra sød, men inden for bestemmelserne for spumante, så der er ikke tale en meget sød vin. Vinen passer særdeles godt til sommerens cocktails som Spritz, Hugo og andre drinks med bobler i.

Bliv forhandler for at se pris
På lager
Tilbud!

Info om Spumante Icy – Villa Loren

Kollistr.

6 stk.

Alkohol

11%

Fad

Nej

Varen er fra

Veneto

Veneto er kendt for Venedig, men regionen rummer også Verona, Gardasøen og vinområder som Valpolicella. Her kombineres romantik, historie og natur med en rig kulturarv og nogle af Italiens mest ikoniske destinationer.
Vingården Villa Loren

I det nordøstlige Italien, mellem Verona, Vicenza og de berømte vinmarker i Valpolicella, finder man Villa Loren. Her er vintraditionen gammel, landskabet smukt og variationen stor – fra de friske, elegante hvidvine til de kraftfulde Amarone-vine.

Villa Loren arbejder med vin fra nogle af de mest kendte vinområder i Veneto. Druerne dyrkes på forskellige parceller rundt omkring i regionen, hvor jordbund, klima og beliggenhed giver vinene deres forskellige karakter. Jorden består blandt andet af kalk, ler og tuf, mens de varme somre og køligere vintre giver druerne mulighed for at modne langsomt og jævnt.

Hos Villa Loren går tradition og moderne vinproduktion hånd i hånd. Druerne høstes stadig i hånden efter de gamle lokale traditioner, mens moderne produktionsfaciliteter og et team af ønologer tager sig af resten af processen – fra vinificering til den færdige flaske.

En særlig charme ved Villa Loren er, at vinene kommer fra forskellige dele af Veneto. Pinot Grigio fremstilles i Verona-området, Prosecco kommer fra Vicenza-provinsen, mens druerne til Amarone og Ripasso hentes fra Valpolicella. På den måde fortæller flaskerne hver deres lille historie om det venetianske landskab.

Villa Loren har samtidig fokus på en mere bæredygtig måde at dyrke og producere vin på. Der arbejdes blandt andet med naturlige metoder til at kontrollere skadedyr, bevare jordens sundhed og beskytte biodiversiteten. Vandforbruget forsøges begrænset, og solceller bruges som energikilde til blandt andet produktion og aftapning.

Resultatet er vine, der kombinerer det klassiske Veneto med et moderne udtryk – fra den friske Pinot Grigio og festlige Prosecco til den intense Amarone og den bløde, fyldige Ripasso.

Villa Loren er med andre ord et godt eksempel på den italienske vintradition, når den fungerer bedst: respekt for området, respekt for de gamle metoder og samtidig blik for, hvordan man kan gøre tingene lidt bedre i dag.

Andre varer